top of page

Træperler

Træperler, som jeg kalder dem, eller ”bøgebylder”, afledt af deres anvendelse i folkemedicinen som middel og forebyggelse mod bylder, vokser i højskoven – bøgehøjskoven – på de høje gamle bøges stammer. Har du øjnene med dig, kan du finde en, to eller måske flere på samme stamme. Små og uanseelige som de er, overser man dem let, selv om de ældste på de største stammer har samme alder som det træ de er en del af. Årringene afslører det måske når de afbarkes: mikroskopisk tynde årringe, 50 år eller mere. Ædelsten af fineste karat – til forskønnelse, helse og med respekt for vores fælles natur. ”Man skal samle 11 eller 13 af disse Udvækster, svøbe dem ind i en Klud og bære dem i en Lomme, paa Brystet eller i en Snor om Halsen.” (…eller som smykke i øre eller om hals?)

Kilder:

”Fynsk Hjemstavn” - https://dis-danmark.dk/bibliotek/909948.pdf) september 1932, s.139

”Plantepatologi” -  (https://archive.org/details/plantepatologih00rostgoog/page/n37)

Håndbog i Læren om Plantesygdomme - For landbrugere, Havebrugere og Skovbrugere

Af E Rostrup - Nordisk Forlag 1902) 

Indsamling, bearbejdning og fremstilling af træperler.

Perlerne indsamles i højskov af bøg hele året. Indsamlingen kan være lidt nemmere i det tidlige forår, når der for alvor kommer gang i transporten af vand og næringsstoffer frem og tilbage fra rod til krone, hvorved bark og ved i og omkring perlerne opblødes en smule.  På hver stamme findes enten ingen, et enkelt eller – hvis du er heldig – 2-3 perler i den rigtige størrelse – 2 til 15 mm, som vel at mærke skal sidde i en højde så du kan nå dem. Med en lommekniv kan de forsigtigt løsnes, men da de er en del af træet og derfor sidder godt fast, kan de nemt springe af stammen, ned i skovbunden og blive væk der blandt i skovbundens farver. 

Smykkerne er fremstillet af disse perler fra bøgetræer og limet på stickers eller kæder af sølv 925 (925 % er rent sølv og de resterende 75 % er kobber). Natur- og allergivenlige materialer. Den enkelte perle er unik i størrelse og form, og farverne changerer i nuancer fra næsten hvidt til næsten sort. Efter at have ligget til opblødning i vand, måske blevet kogt, er perlerne enkeltvis blevet afbarket, tørret pudset og efterfølgende behandlet med olivenolie, læderolie og/eller linolie (træolie), som medvirker til at fremhæve årringe, farver og glans. Alt arbejde foregår med i håndkraft.

Contact
bottom of page